Latanoprost mod hårtab: alt du bør vide

Latanoprost er en syntetisk analog til prostaglandin F2α (PGF2α), som sælges som øjendråber med 0,005 % mod åbenvinklet glaukom og forhøjet øjentryk. Profilen af lokale bivirkninger, først og fremmest hypertrikose på øjenvipperne med længere, tykkere og mørkere vipper, vakte trikologernes interesse allerede i begyndelsen af 2000-tallet.

Ud af de øjenmedicinske iagttagelser voksede et enkelt spørgsmål: hvis latanoprost sætter gang i øjenvippernes hårsække, kunne det så gøre det samme med hovedbundens? Prækliniske studier på makaker og mus bekræftede genvækst efter lokal påføring. Dermed var vejen banet for de første kliniske studier på mennesker (Blume-Peytavi et al., 2012).

Det, der adskiller latanoprost fra andre behandlinger mod hårtab, er dets prostaglandinvej, som er helt uafhængig af androgen-DHT-aksen. Det hæmmer ikke 5-alfa-reduktase og virker ikke på androgenreceptorerne. Det griber direkte ind i hårsækkens biologi gennem prostaglandinreceptorer.

Prostaglandinvejen i hårsækken

Prostaglandiner er lipidmediatorer, der styrer en lang række biologiske processer. I hårsækken trækker forskellige prostaglandiner hårcyklussen i hver sin retning:

Som analog til PGF2α aktiverer latanoprost FP-receptorerne i hårsækkens celler. Det udløser en signalkaskade, der understøtter hårsækkens aktivitet.

Mekanismen bag rekruttering af hårsække

Studiet af Blume-Peytavi et al. (2012) tegner et præcist billede: TrichoScan-data viser, at latanoprost øger det absolutte antal hår både i anagen og i telogen fase, uden at ændre forholdet mellem anagen og telogen nævneværdigt. Forfatterne tolker det som bevis for, at latanoprost trækker nye hårsække ind i vækstcyklussen frem for blot at forlænge anagenfasen hos de eksisterende.

Effekter på pigmenteringen

En iøjnefaldende effekt af latanoprost handler om melanogenesen i hårsækken. I studiet viste 4 ud af 16 deltagere en synligt øget pigmentering af håret på det behandlede område, og hos 1 deltager pigmenterede hovedbunden sig. Effekten på hårfarven, længe veldokumenteret for øjenvipper, ser altså også ud til at gælde på hovedbunden (Blume-Peytavi et al., 2012).

Det eneste randomiserede kliniske studie, der findes om latanoprost påført udvortes på hovedbunden ved androgen alopeci, brugte en koncentration på 0,1 %, altså 20 gange den sædvanlige koncentration til øjenbrug (0,005 %).

Forfatterne påpeger, at koncentrationen på 0,1 % svarer til en dosis, der er 3,6 gange lavere end den intravenøst tolererede dosis i de foreliggende data, og at den derfor vurderes at være uden nævneværdig systemisk risiko (Blume-Peytavi et al., 2012).

⚠️ Vigtigt at vide. Erytemet hos 5 ud af 16 patienter (31 %) på det behandlede område får forfatterne til at vurdere 0,1 % som tæt på den højeste forsvarlige dosis. Kommende studier må afgøre, hvilken koncentration der bedst forener effekt og tålelighed.

Det er hovedspørgsmålet i det randomiserede dobbeltblindede pilotstudie af Blume-Peytavi et al. (2012) med 16 mænd med let til moderat androgen alopeci (Hamilton II–III). Hver deltager fungerede som sin egen kontrol: ét område blev behandlet med latanoprost, ét med placebo.

Kvantitative resultater (TrichoScan)

Kliniske resultater

Ud fra den samlede kliniske vurdering (tæthed, længde, tykkelse, pigmentering) fordeler deltagerne sig sådan (Blume-Peytavi et al., 2012):

Hos dem, der responderer, forbedres hårtætheden først, oftest mellem uge 12 og 16, derefter følger tykkelse, længde og pigmentering (Blume-Peytavi et al., 2012).

En egen mekanisme, et muligt supplement

Da latanoprost ikke virker på den androgene vej, er det i teorien en kandidat til kombination med minoxidil eller finasterid, fordi de to behandlinger rammer forskellige biologiske mål. Den mulige synergi mangler stadig at blive bekræftet i særskilte kliniske studier.

Tåleligheden af latanoprost påført udvortes på hovedbunden er samlet set acceptabel, men fortjener opmærksomhed, først og fremmest på grund af den pigmenterende effekt.

Hvad studiet rapporterer

Blandt 16 deltagere, der blev fulgt i 24 uger, fik 8 personer i alt 9 hudbivirkninger (Blume-Peytavi et al., 2012):

Kun rødmen vurderer forsøgslægerne som muligt forårsaget af produktet. Alle patienter med erytem responderede alligevel godt på behandlingen. Den lokale betændelsesreaktion har altså tilsyneladende ikke svækket effekten (Blume-Peytavi et al., 2012).

Særlige risici, du bør kende

⚠️ Kernepunktet om pigmentering. Latanoprost har en påvist melanogen effekt. På hovedbunden kan det betyde, at både hår og hud bliver mørkere. Regn med det, især hvis du har lyst eller gråsprængt hår. Ved kontakt med øjnene er hyperpigmenteringen af regnbuehinden derimod uoprettelig.

Profiler beskrevet i litteraturen

Studiet af Blume-Peytavi et al. (2012) blev udelukkende gennemført med unge mænd (23–35 år) med let til moderat androgen alopeci (Hamilton II–III). Det er den eneste profil, hvor der findes kliniske data.

Hvornår kan der forventes resultater?

TrichoScan-data viser en første signifikant forskel fra placebo allerede efter 8 ugers behandling. Mærkbare kliniske effekter (tæthed, tykkelse) viser sig hos dem, der responderer, oftest mellem uge 12 og 16. Det foreliggende studie løb i alt 24 uger, uden data om, hvorvidt effekten holder efter behandlingens ophør (Blume-Peytavi et al., 2012).

Latanoprost til udvortes brug hører til de mest usædvanlige og mindst kendte midler i arsenalet mod androgen alopeci. Det interessante ligger i en virkningsvej, der adskiller sig radikalt fra alle andre tilgængelige behandlinger.

Det vigtigste at tage med:

• Det øger hårtætheden med 22 % på 24 uger, mod 10 % med placebo (p = 0,0004 mod placebo; p < 0,001 i forhold til studiestart). Den første signifikante forskel fra placebo ses allerede efter 8 uger (p = 0,03; Blume-Peytavi et al., 2012)
• 50 % af patienterne viser en god samlet klinisk respons (tæthed, længde, tykkelse, pigmentering)
• Det virker ved at trække nye hårsække ind i vækstcyklussen gennem prostaglandinreceptorer, en mekanisme, der er helt forskellig fra minoxidil og finasterid
• Det har en påvist pigmenterende effekt på hår og hovedbund, som bør vejes, før behandlingen sættes i gang
• Tåleligheden er samlet set acceptabel, med lokalt erytem som den hyppigste bivirkning (31 % af deltagerne ved 0,1 %)
• Datagrundlaget er stadig tyndt: ét enkelt pilotstudie med 16 unge mænd med let til moderat androgen alopeci, uden direkte sammenligning med minoxidil eller finasterid

Latanoprost til udvortes brug er et lovende terapeutisk spor, især for patienter, der søger et ikke-hormonelt supplement, eller for dem, der ikke responderer på konventionel behandling. Præcis hvor det hører hjemme, må større studier afgøre. De nuværende data taler dog for at bringe midlet på bane i en terapeutisk samtale med en hudlæge med særlig viden om trikologi.

1. Blume-Peytavi U. et al. A randomized double-blind placebo-controlled pilot study to assess the efficacy of a 24-week topical treatment by latanoprost 0.1% on hair growth and pigmentation in healthy volunteers with androgenetic alopecia. J Am Acad Dermatol. 2012;66:794–800.